Aftenpostens A-magasin hadde en lite notis med overskriften "For lite karbohydrater øker dødeligheten"
Her sies det bl.a. at middelaldrende kvinner som spiser mye proteiner og lite karbohydrater, risikerer å dø for tidlig. Det hevises til en artikkel i Journa of Internal Medicine.
Jeg sendet et leserbrev til dem nettopp nå:
Jeg sitter med hele originalartikkelen fra Journal of Internal Medicine og vil gjerne påpeke at setningen i A-Magasinet "...og matvanene til 42 000 kvinner mellom 30 og 49 år ble fulgt i 12 år" ikke medfører riktighet.
I følge artikkelen fylte kvinnene i 1991 - 1992 ut ett spørreskjema om hvilke 80 matvarer i 11 grupper (grønnsaker, belgfrukter, frukt og nøtter, meieriprodukter, korn, kjøtt og kjøttprodukter, fisk og sjømat, poteter, egg, sukker og søtsaker og ikke alkoholholdige drikkevarer) de hadde spist de siste 6 månedene.
Etter dette ble alle dødsfall (totalt 592) registrert sammen med dødsårsaken fram til 2003. Kvinnene er ikke blitt kontaktet i det hele tatt etter den opprinnelige spørreskjemaundersøkelsen!
Det spesielle er at forskerne kun har gradert kvinnene på aksen lite/mye karbohydrater - lite/mye proteiner og ikke sett på fettet i kosten. De har antatt at kvinnene som har spist lite karbohydrater, også har unngått herdet fett, og at det ikke har vært mulig for dem å øke inntaket av umettet plantefett i kosten.
Alt i alt er det sannsynligvis ikke nok hold i påstanden i overskriften i tillegg til den faktiske feilen om oppfølgingen av matvanene.
Gjennon Mat & Helse har jeg fått følgende kommentar fra Uffe Ravnskov:
Det studie burde aldrig være accepteret for publicering af følgende grunde:
Den bygger på en, skriver en, kostanamnese i form af et spørgeskema, samt
på dødsstatistiken på de kvinder der var døde 10-12 år senere. Hvem tror på
alvor at de har spist samme kost med samme mængde kulhydrater og protein i
alle 12 år. Og hvem tror at alle har forstået spörgeskemaet. Studier af
kvalitet anvender altid dietist-interview og er studiet så langt som 12 år
gentager man interviewet, helst flere gange.
Forskellen i dødelighed var helt ubetydelig og for de fleste kostgruppers
vedkommende var den ikke statistisk signifikant, hvilket betyder at den
mindste lille fejl i oplægningen af studiet kan ændre resultatet. Der er
specielt to ting der forstyrrer (punkt 3 og 4)
Resultatet var ikke korrigeret for transfedt, en alvorlig fejl fordi man
kan regne ud at gruppen med den "højeste" dødelighed også havde det højeste
forbrug af fedt og dermed også af transfedt. Og transfedt er i alle studier
associeret med en højere dødelighed i hjertekarsygdomme.
Der er heller ikke korrigeret for fordelingen af omega3 og omega6
fedtsyrer. En høj konsumption af fedt i Sverige betyder med al sikkerhed en
høj konsumption af omega6 fordi takket være den fobi mod mættet fedt, der
har hersket i verden i mange år er man mere og mere gået over til at spise
mere omega6 flerumættet fedt i form af soyaprodukter, majsolie og
solsikkeolie i stedet for smør og fløde og en dårlig balance mellem
omega6/omega3 har også vist sig at være forenet med en højere
hjertekardødelighed.
At beskylde netop det lave forbrug af kulhydrater (som ikke var særlig lavt)
eller det høje forbrug af protein (som ikke var særligt højt) for at øge
dødeligheden er derfor helt hen i vejret. Desuden har Willett-gruppen
publiceret et studie af 75000 kvinder af betydeligt bedre kvalitet , hvor
man fik det modsatte resultat. Der var risikoen for at få et hjerteinfarkt
dobbelt så stor hos de kvinder der spiste mest kulhydrater. (Liu et al. Am J
Clin Nutr 2000;71:1455-61
Vi får se om Aftenposten tar inn mitt leserbrev eller ellers bryr seg...
Nå ventet jeg å finne noe om saken i Mat og Helse, men nei. Kanskje i neste nummer?
Lavkarboforumet er i en flytteprosess, denne versjonen av Lavkarbo.no er fortsatt under utvikling.
Hvis du vil svare i tråden, så kan du gjøre det her.